Canadas kamp mod offshore-spil: En kompleks opgave

Canada, et land med stor udstrækning og en levende befolkning, er opstået som en global sværvægter inden for online gambling. Med en anslået Customer Equity Brand (CEB) værdi på 10,25 milliarder USD over de seneste tolv måneder, rangerer Canada som det fjerdestørste iGaming-marked på verdensplan, kun overgået af USA, Storbritannien og Tyrkiet. Alligevel ligger der bag disse imponerende tal en igangværende og kompleks udfordring: kampen mod offshore gambling. Mens nogle provinser har gjort reguleringsfremskridt, forbliver størstedelen af landet solidt i hænderne på ulicenserede operatører. Situationen er, som Blask-rapporten viser, langt fra let at løse, idet den kræver mere end blot indførelse af en enkelt regulering. Den hurtige udvidelse af Canadas digitale spilsektor overgår endda vækstraterne for andre top 5-markeder. Dette understreger det enorme økonomiske potentiale, som dog ikke fuldt ud realiseres på grund af offshore-operatørernes dominans. Den seneste udvikling i Alberta, hvor et licenseret iGaming-marked blev introduceret den 13. juli 2026, fremhæver vanskelighederne ved at genvinde markedsandele fra uregulerede udbydere. Blask understreger, at dette er en langvarig proces, der kræver omhyggelige justeringer over flere år. Blasks analyse, baseret på globale sporingsdata fra 135 lande, indikerer, at markedets blotte størrelse ikke garanterer en høj kanalisering af spillere ind på det regulerede marked. Uden for Ontarios åbne markedsramme er de fleste canadiske provinser stadig afhængige af statskontrollerede monopolmodeller. Disse såkaldte monopolmodeller er ifølge Blask ude af stand til at tilfredsstille en betydelig del af den aktive forbrugerefterspørgsel. Dette får spillere til fortsat at bruge offshore-udbydere. Resultatet er en markedsfragmentering, der komplicerer adgangen for regulerede operatører og fortsat åbner døre for uregulerede udbydere.

Tal og fakta

Den seneste Blask-rapport afslører, at Canadas iGaming-marked nåede cirka 9,5 milliarder USD i CEB i 2025, hvilket gør det til det tredjestørste globalt. Dette står i kontrast til den tidligere kilde, som angav 10,25 milliarder USD for de seneste 12 måneder – der synes at være en lille uoverensstemmelse i tidslinjer eller beregningsmetoder. Hvad der dog er klart, er, at vækstraten er den højeste blandt top fem. Blasks analyse for perioden fra juli 2025 til juni 2026 viser en klar regional opdeling. Ontario forbliver den eneste provins, hvor den regulerede sektor er ægte succesfuld. Her forbliver kun 19 % af markedet hos offshore-udbydere, mens regulerede brands tegner sig for 81 % af CEB. Dette er en bemærkelsesværdig succes, da Ontarios model muliggjorde en smidig overgang af gråmarkedsoperatører til den regulerede sektor. Ifølge Denis Skorobogatko, datajournalist hos Blask:

"Provinser, der overgår til et åbent marked, er indstillet på at løse et kanaliseringsproblem, som monopolregulering aldrig gjorde." - Denis Skorobogatko, datajournalist hos Blask

Uden for Ontario ser virkeligheden dog dyster ud: uregulerede brands dominerer imponerende 64,5 % af markedet i resten af landet. I monopolprovinser som British Columbia og Quebec er den regulerede markedsandel kun henholdsvis 35 % og 17,3 %. Disse tal fremhæver ineffektiviteten af lukkede monopolmodeller. Alberta, den anden provins, der åbnede sit marked, startede fra en endnu mere udfordrende position. Før lanceringen den 13. juli besad offshore-operatører svimlende 89,2 % af provinsens 1,88 milliarder USD CEB-marked. Den eneste lovlige mulighed, PlayAlberta, sikrede kun 10,8 % af markedets efterspørgsel. Mellem juli 2025 og juni 2026 faldt den regulerede CEB-andel endda med 10,9 %, mens offshore-efterspørgslen steg med 16,2 %. Ulicenserede giganter som Stake, Rainbet og Roobet, som allerede fanger en betydelig del af den lokale efterspørgsel, ansøgte ikke om tidlige licenser og forbliver aktive i den uregulerede sektor. De to største brands målt på CEB i hele Canada er Stake og Roobet, begge uregulerede. Dette udgør en massiv hindring for den canadiske regering, da den forsøger at få kontrol over sit gamblingmarked.

Baggrund

Canadisk gamblingregulering – ligesom i Tyskland – organiseres på provinsniveau. Hver provins kan fastsætte sine egne regler. Dette føderale system fører til et kludetæppe af regler og et uensartet markedslandskab. Mens Ontario har etableret en åben, konkurrencedygtig model, hvor private operatører kan opnå licenser, holder de fleste andre provinser fast i et statskontrolleret monopol. I disse monopolmodeller er der ofte kun en enkelt, statsdrevet online gamblingplatform. Ideen bag dette er at opretholde kontrol og bruge indtægter til offentlige tjenester. Virkeligheden viser dog, at disse modeller ofte ikke kan konkurrere med mangfoldigheden og attraktiviteten af uregulerede offshore-tilbud. Problemet med kanalisering, dvs. evnen til at lede spillere fra det uregulerede til det regulerede marked, løses ikke, men forværres af disse monopoler. Spillere søger ofte et bredere udvalg af spil, bedre bonusser eller simpelthen platforme, de allerede kender og stoler på – og finder dem derefter hos offshore-udbydere. Québecs regering anslår for eksempel et skattetab på over 300 millioner USD på grund af offshore gambling. Blask påpeger kritisk, at officielle regeringsstatistikker, ofte baseret på omsætningsestimater, undervurderer den faktiske forbrugerefterspørgsel. Deres egen metode, Customer Equity Brand (CEB), som tager højde for søgeforespørgsler og online synlighed, afslører den virkelige dominans af uregulerede udbydere. Uden en samlet tilgang og en vilje til at lære af succesrige modeller som Ontarios, vil Canada fortsat miste en betydelig del af sine iGaming-indtægter til offshore-operatører.

Hvorfor det er vigtigt for tyske spillere

Erfaringerne fra Canada er yderst relevante for tyske spillere og det lokale gamblingmarked. Med GlüStV 2021 (Den Tyske Statsaftale om Gambling 2021) har Tyskland også forsøgt at regulere online gamblingmarkedet og kanalisere spillere ind på licenserede tilbud. En central rolle spilles af Den Fælles Spillemyndighed for Forbundsstaterne (GGL), der er ansvarlig for udstedelse af licenser og tilsyn. I lighed med de canadiske monopolprovinser blev det tyske marked konfronteret med strenge krav, såsom 1-euro indsatsgrænsen per spin på spilleautomater og en månedlig indbetalingsgrænse på 1.000 euro, som kontrolleres via det centrale overvågningssystem LUGAS. Disse foranstaltninger er beregnet til at sikre spillerbeskyttelse, men fører også mange spillere til fortsat at ty til ikke-licenserede udbydere, der ikke har disse restriktioner. Incitamentet til at overholde de strenge regler er lavt, når offshore-kasinoer tilbyder langt større frihed, uden at spillere behøver at frygte konsekvenser. Tysk regulering må spørge sig selv, om den faktisk opnår effektiv kanalisering, eller om den – i lighed med de canadiske monopoler – fører til et udtræk af spillere til det uregulerede område. GGL står over for udfordringen med at dæmme op for det sorte marked, samtidig med at man sikrer et attraktivt og sikkert tilbud, der overbeviser spillere om at forblive inden for de lovlige rammer. Et blik på Ontario, hvor reguleringen muliggjorde en smidig overgang af gråmarkedsoperatører til den regulerede sektor, kunne give værdifuld indsigt. Nøglen er at finde en balance mellem spillerbeskyttelse og attraktiviteten af tilbuddet for på lang sigt bæredygtigt at tørre det sorte marked ud.

Hvad det betyder for GGL-licenserede kasinoer

For GGL-licenserede kasinoer bekræfter de canadiske fund, at markedskanalisering ikke er en selvfølge. Tyske licenshavere skal være opmærksomme på, at strenge krav, der er beregnet til at fremme spillerbeskyttelse, uden at tilbyde et konkurrencedygtigt produktudvalg, kan drive spillere i armene på det sorte marked. Med indsatsgrænsen på 1 euro og indbetalingsgrænsen på 1.000 euro er tyske udbydere allerede stærkt begrænsede. Dette ledsages af risikoen for, at de vil have svært ved at konkurrere med de forskellige og ofte bonusrige tilbud fra offshore-udbydere, der fortsat opererer med MGA- eller Curacao-licenser. Den canadiske situation viser, at en overdreven restriktiv regulering kan være kontraproduktiv, hvis målet er at dæmme op for det uregulerede marked. GGL-kasinoer skal derfor forsøge at fastholde deres spillere med innovative løsninger og fremragende service, selvom produktbegrænsninger gør dette vanskeligt. En justering af reguleringen, der giver licenserede udbydere mulighed for at agere mere konkurrencedygtigt og f.eks. tilbyde mere skræddersyede bonusser, kunne være et vigtigt skridt. Kun på denne måde kan det forhindres, at en stor del af tyske spillere – ligesom mange canadiske provinser – fortsat foretrækker offshore-sider. GGL udfordres til at lære af andre landes erfaringer og at designe det regulerede marked på en sådan måde, at det er både sikkert og attraktivt. Ellers risikerer vi at kæmpe en lignende kamp mod uregulerede udbydere i Tyskland, som den der i øjeblikket raser i Canada, med det resultat, at spillere i sidste ende migrerer til det sorte marked.