Amerikanske spilselskaber sagsøges for afhængighedsskabende appdesign

En bølge af søgsmål er rettet mod amerikanske sportsbetting-operatører. Der rejses anklager om, at selskaber som FanDuel og DraftKings bevidst bruger afhængighedsskabende algoritmer i deres apps, hvilket har ført til tab på op mod 2 millioner dollars.
Det amerikanske retssystem står i øjeblikket over for en bølge af søgsmål mod sportsbetting-selskaber. Anklagen lyder: Udbyderne designer angiveligt apps til at udnytte spillere med tendens til afhængighed. Denne nye juridiske strategi kan ændre branchen fundamentalt. Tidligere blev sådanne søgsmål ofte afvist på grund af manglende omsorgspligt. Nu skifter fokus til selve designet af applikationerne.
Whitney Ray Di Bona, der er advokat og forbrugersikkerhedsforkæmper hos Drugwatch, ser en parallel til de seneste søgsmål mod sociale medie-giganter. Hun håber, at dette vil føre til en fremtidig gruppesøgsmålsbevægelse. Domstolen i New Mexico fandt allerede Meta ansvarlig for en civilbøde på 375 millioner dollars i forbindelse med vildledende udtalelser om sikkerheden på onlineplatforme.
Tal og fakta
Omkring 80 søgsmål på delstatsniveau henviser til Meta-afgørelsen, hvilket potentielt baner vejen for lignende resultater. Sagsøgerne betragter betting-apps som produkter, der bevidst er udstyret med afhængighedsskabende funktioner for at holde brugerne fast på platformene. Dette kan føre til følelsesmæssig stress, angst, depression og selvskade. Desuden taber de berørte ofte betydelige mængder penge. For eksempel kræver sagsøgerne Christopher Sage og Terry Thompson 2 millioner dollars fra FanDuel og DraftKings i Pennsylvania. Disse udbydere samarbejder angiveligt med NFL og Genius Sports om at tilbyde et produkt, der er kendt for at være afhængighedsskabende, især in-game mikro-betting.
En anden markant sag involverer Daniel Arroyo mod DraftKings og FanDuel i Massachusetts. Han hævder at have tabt cirka 160.000 dollars hos FanDuel og 20.000 dollars hos DraftKings, og har udviklet en spilafhængighed, fordi FanDuel angiveligt bruger app-data, såsom tid brugt på væddemål, til at skabe personlige algoritmer. Disse algoritmer bombarderede ham efterfølgende med målrettede notifikationer og reklamer, hvilket lokkede til yderligere spil.
”De siger dybest set, at selve applikationerne er produkter, der bevidst er blevet udviklet med disse afhængighedsskabende funktioner, som fanger brugerne på platformene, og derefter forårsager følelsesmæssig stress, angst, depression, i nogle tilfælde selvskade, og naturligvis får disse mennesker til at tabe rigtig, rigtig mange penge.” - Whitney Ray Di Bona, advokat og forbrugersikkerhedsforkæmper hos Drugwatch
Spilselskaberne har endnu ikke reageret på anklagerne. Deres advokater hævder, at lovgivningen om produktansvar ikke finder anvendelse, fordi bettingplatforme er tjenesteydelser. Dette argument har dog ikke vundet gehør i Pennsylvania og Illinois.
Baggrund
Den seneste bølge af søgsmål er primært rettet mod FanDuel og DraftKings, som tilsammen kontrollerer mindst 80 % af det lovlige sportsbettingmarket i USA. Siden Professional and Amateur Sports Protection Act blev ophævet i 2018, har spilselskaber brugt millioner på at designe apps til at fastholde kunder, gøre spillet 'gnidningsfrit' og fremme loyalitet gennem et øget fokus på sociale oplevelser. Men denne udvikling kan nu give bagslag. Retssagerne mod disse selskaber kan få vidtrækkende konsekvenser for app-designet.
Meta-sagen adskilte sig fra de fleste spilsøgsmål, da den drejede sig om udnyttelse af mindreårige. For sportsbetting er minimumsalderen i de fleste amerikanske delstater 21 år. Lance Oliver, der er advokat hos Motley Rice, understreger det skærpede ansvar for udbydere af afhængighedsskabende produkter. Selvom nogle sager involverer mindreårige, er størstedelen af sagsøgerne i de nuværende spilsøgsmål voksne. Det vil vise sig, om juryer vil udvise samme sympati for voksne sagsøgere som for børn med uudviklede hjerner, hvilket ofte er tilfældet.
Lovgivningen i Japan illustrerer en anden tilgang. Her vil der blive sat øget fokus på forebyggelse af online spilafhængighed. I Tyskland sagsøger 33 indehavere af sportsbettinglicenser i mellemtiden delstaten Hessen. De mener, at betingelserne på det tyske marked er alt for restriktive, herunder indbetalingsgrænsen på 1.000 euro og begrænsninger på live-betting, og argumenterer for, at dette driver spillerne over på det sorte marked. I Wisconsin er der også ved at blive udarbejdet et lovforslag om online sportsbetting, som adresserer emner som mikro-betting og ludomani.
Hvorfor det er vigtigt for tyske spillere
Spillerbeskyttelse er også et centralt emne i Tyskland. Glücksspielstaatsvertrag 2021 (GlüStV 2021) indførte strenge regler, herunder en månedlig indbetalingsgrænse på 1.000 euro og en indsatsgrænse på 1 euro pr. spin på online spilleautomater. Disse grænser overvåges via det landsdækkende udelukkelsessystem LUGAS. Spillere, der selv sætter grænser eller udelukker sig selv, blokeres hos alle licenserede udbydere. Disse foranstaltninger har til formål at beskytte spillerne mod farerne ved spilafhængighed. Søgsmålene i USA viser dog, at den tekniske implementering af spillerbeskyttelsesforanstaltninger også spiller en afgørende rolle. Sådanne retssager kan sprede sig til Europa og øge presset på softwareudviklere for at undgå afhængighedsskabende design. For tyske spillere betyder det, at deres data er beskyttet hos udbydere med GGL-licens. De strenge krav i GlüStV 2021 er designet til at beskytte spillere mod overdrevne tab og risikoen for spilafhængighed. For eksempel er de ”personlige 'bonus'-incitamenter og 'push'-notifikationer”, som Daniel Arroyo kritiserede i USA, reguleret eller forbudt hos mange GGL-licenserede udbydere i Tyskland for at begrænse manipulativ kundekontakt.
Hvad det betyder for casinoer med GGL-licens
Gemeinsame Glücksspielbehörde der Länder (GGL) udsteder licenser til og fører tilsyn med online spiludbydere i Tyskland for at sikre overholdelse af GlüStV 2021. Den nuværende udvikling i USA kan også få GGL til at kigge endnu nøjere på designet af spil-apps. Allerede nu er krav til forebyggelse af spilafhængighed en central del af licenseringen. Manipulative algoritmer eller design, der har til formål at udnytte afhængighedsmekanismer, er strengt forbudt. GGL's whitelist viser alle lovlige udbydere. Spillere bør kun spille hos disse udbydere for at sikre maksimal beskyttelse. Hvis sagsøgernes argumenter i USA vinder indpas, kan det i sidste ende påvirke kravene til softwareudviklere og platformoperatører over hele verden. Selv hvis de tyske regler i forvejen er meget strenge, kan fokus på app-design føre til yderligere justeringer og endnu mere detaljerede retningslinjer.
”Jeg er sikker på, at vi vil finde masser af rigtig interessant information om, hvad der er foregået bag kulisserne hos de folk, der har udviklet disse apps, og de beslutninger, der er blevet truffet, og hvorfor de traf de beslutninger.” - Whitney Ray Di Bona, advokat og forbrugersikkerhedsforkæmper hos Drugwatch
Kilder og videre læsning
- Tysklands fælles spilmyndighed for delstaterne (GGL): gluecksspiel-behoerde.de
- Hvidliste over tilladte onlineudbydere: GGL-Whitelist
- BZgA hjælpelinje for ludomani: 0800 1 372 700 (gratis, anonymt, døgnet rundt)
- Redaktionel metode: Redaktionelle retningslinjer Lustich.de
Spil kan være vanedannende. Spil ansvarligt. Hjælp og rådgivning: 0800 1 372 700 (BZgA, gratis og anonymt).





