EU Foreslår Skat på Online Spil: Milliardstrid og Risici for Sort Børs

En storm er under opsejling i Bruxelles, der potentielt kan omforme det europæiske spillelandskab fundamentalt. Europa-Kommissionen diskuterer en ny egenindtægtskilde til EU-budgettet: en fælles EU-afgift på omsætningen fra online spil.

Mens nogle ser dette som et logisk skridt til at lukke budgethuller og bekæmpe spilafhængighed, møder initiativet voldsom modstand fra andre. Kløften strækker sig over hele kontinentet og sætter økonomiske afhængigheder op imod forskellige reguleringsfilosofier.

Situationen er særligt følsom for lande, hvor den digitale spilsektor udgør en hjørnesten i nationaløkonomien. Mens vestlige lande som Frankrig presser på for initiativet, formes en modstandsgruppe i syden. Diskussionerne er på et tidligt stadie, men den politiske spænding er allerede til at tage og føle på. Irland, som aktuelt har formandskabet for EU-rådet, sigter mod at facilitere en aftale inden årets udgang – en tilsyneladende herkulisk opgave i betragtning af kravet om enstemmighed.

Tal og fakta

Den økonomiske skala af dette forslag er betydelig. Ifølge estimater fra Europa-Kommissionen kan en afgift på 3% af nettoomsætningen i online spilsektoren generere omkring 1,9 milliarder euro årligt. Beregnet over en hel EU-budgetcyklus løber dette beløb op i over 13 milliarder euro. Disse midler er tiltænkt at finansiere unionens udgifter uden at øge medlemslandenes direkte bidrag urimeligt.

Italien indtager en interessant position i debatten. Selvom landet har udtrykt forbehold, antyder Kommissionens estimater, at dets bidrag kun vil udgøre omkring 7% af de samlede skatteindtægter – en relativt lille andel sammenlignet med dets markedsstørrelse. På den modsatte side finder man eksperter som økonom Nicola Matteucci fra Marche Polytekniske Universitet. Han bemærker, at selvom prisstigninger i sidste ende reducerer efterspørgsl Ig, er processen ikke så øjeblikkelig, som industrien ofte hævder. Afgiften finder også støtte fra fremtrædende personer: tidligere engelsk målmand Peter Shilton ser afgiften som en mulighed for at begrænse operatørernes reklamebudgetter og reducere eksponeringen for sårbare forbrugere.

Baggrund

Den stærkeste modstand udspringer fra Malta. I denne lille EU-stat udgør spilsektoren omkring 12% af nationalproduktet (BNP). En yderligere EU-afgift opfattes her som en eksistentiel trussel. Den maltesiske regering advarer om, at øget beskatning risikerer at straffe regulerede operatører, hvilket kan drive virksomheder ud af EU eller skubbe spillere mod det uregulerede sort marked. Maltas premierminister Robert Abela indtog en fast holdning til spørgsmålet:

"Malta vil ikke acceptere indførelsen af EU-dækkende afgifter, der skal understøtte unionens udgifter." - Robert Abela, premierminister i Malta

Malta er ikke alene om sin holdning. Sammen med Italien, Portugal og Spanien danner landet en front mod forslaget, der oprindeligt blev anført af den socialistiske MEP Victor Negrescu. Da skattesager i EU kræver princippet om enstemmighed, kan hver eneste af de 27 medlemsstater blokere forslaget med et veto. Så længe Valletta fastholder sin afvisning, forbliver skatten en teoretisk konstruktion.

Hvorfor det er relevant for tyske spillere

For tyske spillere er debatten på EU-plan yderst relevant, fordi Tyskland allerede opererer et af verdens strengeste skattesystemer. Siden den mellemstatslige traktat om hasardspil i 2021 (GlüStV 2021) betaler udbydere af online slots og poker 5,3 % skat af hver eneste indsats. En yderligere EU-skat på 3 % af nettoomsætningen ville blive lagt oven i en i forvejen tung byrde. Dette kunne yderligere reducere tiltrækningskraften af lovlige tilbud, der er licenseret af Joint Gambling Authority of the States (GGL).

Tyskland håndhæver også strenge spillersikkerhedsregler, såsom indbetalingsgrænsen på 1.000 euro om måneden, der overvåges via det centrale LUGAS-system, og en grænse på 1 euro pr. spin for virtuelle slots. Hvis en yderligere EU-skat skulle sænke tilbagebetalingsprocenterne (RTP) hos lovlige operatører yderligere, øges risikoen for, at spillere vil migrere mod ulovlige udbydere uden GGL-licens, som ikke betaler skat og ikke håndhæver nogen grænser. Hovedmålet med GlüStV 2021 – at kanalisere spillere ind på det lovlige marked – ville dermed blive sat på prøve.

Hvad det betyder for GGL-licenserede kasinoer

Kasinoer med en GGL-licens er allerede under betydeligt økonomisk pres. Overholdelse af strenge tyske regler medfører høje driftsomkostninger. En EU-dækkende skat ville yderligere udhule deres konkurrencemæssige fordel over for udbydere fra tredjelande eller tidligere populære jurisdiktioner som Malta (MGA) eller Curacao, forudsat at disse enheder kan undgå skatten. Tyske operatører ville sandsynligvis være nødt til at videreføre de ekstra omkostninger til kunderne ved yderligere at reducere udbetalingsraterne. Da GGL-hvidlisten sikrer gennemsigtighed, ville det være klart for enhver kunde, hvem der bærer skattebyrden, og hvem der ikke gør.